Godt Nytår 2021

Kære fægtere, fægteforældre og trænere i Frederiksberg Slots Fægteklub
Godt nytår og tak for det gamle 2020 og jeres opbakning til alle de sære betingelser for fægtetræningen, som vi har stået overfor – lige fra nedlukning til udendørs træning og skiftende og sektionsopdelt træning. Betingelser som nu fortsætter i det nye år, hvor restriktionerne og den lukkede Hermes Hal fortsætter frem til 17. januar.
Jeg havde selvfølgelig håbet, at vi skulle mødes og fægte igen allerede på tirsdag den 5. januar, men der går nu mindst 2 uger til, før det overhovedet kan komme på tale.
Sidst vi var lukket ned, organiserede vi udendørs træning i Valby Parken med fægterelateret fysisk træning i mindre grupper. Dengang var det forår og lyst og vi kunne mødes kl. 17. Nu er vi i mørke og kolde januar, og der er ikke mange lyse timer at give af. Alligevel har jeg tænkt på muligheden for igen at organisere fysisk træning i mindre grupper af børn og voksne – kl. 14 f. eks og med tilmelding – det kan være både en hverdag eller i weekenden.
Hvad siger I til det?
Har I lyst og mulighed for at holde på fægteformen og mødes til udendørs fysisk træning, mens vi venter på bedre tider og en åben fægtesal?
Skriv jeres kommentarer her eller sms/ring til mig 22991099, også om tidspunktet, og så går jeg videre med det.

Se også den on-line træning som Trekanten har lavet og som starter idag live kl. 13!

De bedste ønsker til jer allesammen for det nye år! Jeg glæder mig til vi ses i parken eller på pisten… snart!

Pia, Formand
–)————

Comments are closed.